Andre sider af mig

Viser opslag med etiketten Kvindsk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kvindsk. Vis alle opslag

torsdag den 1. september 2016

Start

Start

Langsomt glider blikket opad
fæstner sig ved rundingernes magi
glider over saftspændte rosenknopper
og fanges
af en blodåres sitrende banken på en hals


Stille, stille, mødes tankernes klarhed
med følelsernes dybe ro
og begærets flamme stiger
uro forplanter sig


Et øre bliver blidt nulret af kærlige fingre
forsigtigt taget mellem bløde læber
og skarpe tænder


En krop spændes, musklernes ufrivillige sitren
spejler sig i blanke øjne
og hastige åndedræt


Et fælles begær
skal stilles
Voksende glædesknopper spændes hårdt
Nilen fødes påny
mellem vidtspredte lår


Djævleblændte glimt fra kærlige øjne
fingres strøg over nøgen hud
neglenes smag, på ryggen


Blomstrende striber vokser frem
af fælles lyst
visende en uendelighed af landkort
over begæret


Sultne læber søger føde
sitrende, skælvende, krævende
omslutter alt
og sanser
kun den anden


Smeltet sammen
i et kaos af varme
vildt, kærligt, hårdt, ubønhørligt
bli''r én til to til én
i en fælles dans mod universets fødsel


Stjerner fødes, sole eksploderer
i ét nu
stilles kroppenes hunger
livet begyndes påny

Duft

Duft

Kærlighedens duft fylder min bevidsthed med billeder af dig
hængende på fingrene 
fyldt af nattens samhørighed og søvnens dybe fælleskab

Din morgenduftende krop trænger ind i mine drømme
vugger mig blidt
op til overfladens genkendelse af følelsernes dyb

Lugten af dagslys virker påtrængende tæt på virkeligheden
sænker os ned
fra de natlige besøg i erostemplernes paradis

Min krop smager på lugten af dig og dit køns aftryk
usletteligt fast
for evigt delende fælleshedens endeløse lugt af hinanden

Morgenduftende kaffe og saft blander franskbrødets let kedelige tørhed med kærlige 
tankers kys. Din nærværs lethed fylder min krop med tanker om tidligere tiders savn 
og mine næsebor med genkendelsens lugte af dig.

Sammen producerer vi saft sødere end honning, 
mere berusende 
end fede tiders røgfyldte udflugter på drømmenes vinger. 

Stadig smager jeg dig på spidsen af min tunge, 
lugter dig på overfladen af mine hænder, 
husker 

Uuuii.

Aerostriped


Aerostriped

I wish you'd stay
hver pore af min bevidsthed er gennemtrængt af dig
savnet fylder min krop, mit hjerte, min sjæl
I'd like you to be here ev'ryday.

I wish I could be your man
som en maskine uden fører, en bevidsthed uden sjæl
farende forvildet rundt når du er væk
wanted you to understand


I wish you'd stay
del dagen med mig, livet, søvnen, kærligheden
eller bare det ene sekund, der er det næste
I'd like you to be her ev'ryday


Maybe you could be my girl
duften af roser springer ud i min bevidsthed
blomstrende hjerte, alt er dit
I wish you'd let me be your's in my world


I wish you'd stay
I'd like you to stay here ev'ryday

Elskede


Elskede

Min elskede er som en forårsdrøm
fyldt med farver og kærlige tanker
var hun et frø
ville jorden omkring hende længes efter at hun sprang ud
uimodståeligt - og gennemtrængende - ville hun spire
og lade én sol komme til.

Min elskede er som en sommervind
smuk, varm og vellugtende
var hun en blomst
ville bierne kappes om at bestøve hende
sart - og bly - ville hun åbne sine kronblade
og lade én bi komme til.

Min elskede, lad mig være din sol og din bi
og lad os sammen fylde hinanden med glæde
over livet
over kærligheden
over os.

Morgensol

MORGENSOL

Morgenen rejser sig langsomt 
gennem tågerne af gårsdagens tvivl og uforløste 
følelser. 
Langsomme ilninger løber gennem trætte muskler 
minder om fortidige opgavers vigtighed. 

Livet ophører som begivenhed 
fryser fast 
til fortidige eksistensers meningsmåder. 


Kold sol skinner blegt, varmeløst, energiforladt. 
Genskinnet fra min hud kunne oplyse en nation i mørke 
men får ikke lov. 
Tiden har været. 
Tiden er ikke mere. 
Tiden æder sig selv i frustrerende fortid.

Egoets selvmord kostede blod. 
Nyfødt skrigende vækkes eksistensens Id til live 
igen 
kaster sig grådigt slugende over fremtiden. 
Stoppes af forvirringens fornuft
tvinges til det ene eksistensberettigede spørgsmål. 

Hvem?

Hvem er du? 


Er du? 


Har du været hele tiden? 


Hvor?


Skyerne rives fra solen, og voldsomt brusende vælder energien over mig. Sartrosa ilninger finder nye veje, vækker forvitrede nervebaner, renser, husker, minder om, eksisterer.

Mindernes flashback besætter synsnerverne med billeder af dig. Solfyldt gårdsplads 
med mørk indgang til lade. 
Lænende op ad en dørkarm. 

Sart. 


Stille. 


Smuk. 


Men ikke bevidst. 
Ingen af os bevidst 
hvordan skulle vi kunne have vidst det. 
Vidst, hvad tidernes morgen bestemte. 
Vidst, hvad smertens gennemgange ville ende op med. 
Vidst, at vi ved.

Kælende med hvalpen besætter du mit hjerte. 
Men jeg ved det bare ikke. 

I et øjeblik 
bindes tiden 
til sig selv 
snor sig krøllende fra nu til da.

Nytår

Nytår

Isnende skygger af nattemørk angst sniger sig ind i min krop
fylder mit sind med uro og rædsel
sirenernes hylen gennem nytårsnattens gryende slutning varsler
onde tider ?

Savnets skræmmende angstbilleder besætter tredimensionelt min hjerne
kuldegysende snebilleder af dig
natteberuset alkohollammet råbende skrig på hjælp
hvor er du ?

Dansende visioner af væsener med hårede hænder overalt på din krop
fortvivlende kamp for løsrivelse
magtesløse billeder danner sig uden mit ønske
Hvorfor ?

Dørtelefonens hvæs bryder visionernes facade i fragmenter af ingenting
stemmen sødere end honning
nytårsberuset glæde kryber under kølige dyner
Her !

Uden

Uden

Jeg så dig, men genkendte dig ikke
du var til uden min viden

Livet haltede, hostede, brækkede sig
fordi jeg ikke vidste
din eksistens

Udenfor synsvidde
rækkevidde
uhørlig
du

Morgenen brækkede natten i to
gjorde farverige forsøg med
skyerne i hjernebarkens
snoede krinkelkroge

Adam hørte fuglene synge
for første gang
du var til
du er

For altid ser jeg dig
dit billede er prentet ind i
existensen af mig
colorwide fullscreen
dolby stereo

Blodrøde hjerter rejser sig kærligt
dryppende sandhedens klare tanker
evigt.

Først

Først

Slutninger kalder sig selv
fra begyndelsens ekstase


Kærlighedens flammende endeligt bekræftes
gennem jalousiens grønøjede slanges hvæsen

Hads begyndelse er kærligheds endeligt
- og begyndelse

Afhængig

Afhængig

Krybende invaderer de sjælens arnested
besætter de tomme boliger
og kræver
smerte

Som igler i en kærlighedsløs verdens tomrum
suger de eksistensens rester ud
og efterlader
smerte

Hamret til følelsesmæssig invaliditets klare afslutning
erkendes rystende, blødende
kærligheden til
smerten.

Elsker

Elsker

Elsker 

Tålmodighed

ventende - på det der skal ske
ventende - med tilbageholdt åndedræt
ventende - vidende at tingene sker med små skridt
ventende - tålmodigt ventende og håbende af al magt

Kærlighed

brændende - dybt i hjertet
brændende - i alt hvad hun gør og si'r
brændende - med evighedens uslukkelige flamme
brændende - kærligt elskende alt hvad hun er for evigt


Tillid

stolende - på alt hvad der sker
stolende - uden tvivl i hjertets indre
stolende - fordi jeg ikke kan se hvad der sker
stolende - tillidsfuldt ventende på samhørighedens univers


Elske

med alt - hvad jeg er
med alt - hvad jeg bliver
med alt - hvad jeg har været
med alt - hvad min krop og sjæl indeholder

Hjerteblod

Hjerteblod

Stille løber det, farver langsomt verden rød
silende og tavst stoppende alle protester
kender ingen grænser
frygter ingen venner
løber væk fra hullet de skar.

Stille sidder jeg tilbage, farver langsomt verden sort
silende og tavst uden nogen protester
frygter ingen grænser
kender ingen venner
de løb, fra hullet de skar.

Stille sætter du ind, farver langsomt min verden lys
smilende og tavst, overhører mine protester
frygter ikke vennerne
kender mine grænser
løber, hen til hullet de skar.

For mit hjerteblod blev dig
dine smil lyste op på min hverdag
din latter satte storm i mine lænder
din ungdoms sikkerhed beroligede min frygt
og fyldte mine årer med brusende blod
friskt, rød, varmt og kærligt.

Stille sætter vi os sammen, ser vor verdens farver
smilende tavst, hører kun hinanden
glæder os til vennerne
kender vores grænser
værner, om hullet der forsvandt.

Alene

Alene

Ærligt sjæl fortæller om sin hvileløshed
angst for ensomhed
og nødvendigheden af at lære
at være alene
nu og da.

Sandheds styrke fylder sindet
accepterer din selvstændighed
med naturlighedens selvfølge
og sin egen
nu og da.

Kærligheds duft fylder bevidstheden
beder om tilgivelsens knus
og beskytter sjælefrænderne
mod ondskaben
altid.

Mere !!

MERE!!

Sagte nærmer dit hjerte sig
åbner sig, rødmende og sart
lokker, kalder, driller
begærer.

Tunger af lyst skyder sig ind
mellem vore fælles læber
smager, driller, kæler
bider.

Rosenknoppede spændes de
modtager mine fingres strøg
let, krævende, blidt
hårdt.

Du åbner dig
helt
du er min.

Tørstigt drikker jeg af dine lænders saft
åbner din skal
mærker hungeren stige
hårdt, ubønhørligt
krævende.

Jamrende suk modtager mig
i varmens dybe omsluttethed
mit kildevæld møder dit
brusende, spændt
dybt.

Ømhedens øjeblik varer ved
kærligheden flyder dybt
mæt, tømt, fælles
ét kød, én krop
ét sind.

Og udløsningens magi holder fast
kroppene hungrer
fingrene sitrer
min sæd er i dig
din saft er i mig.

Men jeg vil mere.

Mere - kom !

MERE - KOM !

Når du kommer
ser jeg splintrende sole i dine øjne
stjerneskud triller ned af dine kinder.

Når du kommer
ser jeg vulkaner eksplodere på din hud
jordskælv vandre gennem dine lår.

Når du kommer
hører jeg lyden af engletrompeter
blæst med tyfoners styrke
hvisle forbi mine ører.

Når du kommer
hører jeg skrig fra døende elefanter
mærker braget, når de rammer jorden
og stilheden når støvet har lagt sig.

Når du kommer
bor du i mit hjerte.