Andre sider af mig

torsdag den 1. september 2016

Ensomhed

Ensomhed

Hvad er det værste du ved? 

Ensomhed


Hvad trykker dig om natten
så du vrider dig i søvne?


Ensomhed


Hvad vækker dig om dagen
når du står blandt dine venner
og ler af en vittighed?


Ensomhed


Hvad får dig til at jamre
og vrider din hjerne
så du ikke er sikker på dig selv
og kvæler din sjæl?


Ensomhed


Hvad møder dig i bussen
med et ansigt som Satan
en latter som fra Helvede
og en skræmmende vished
som du nægter at tro på?

Ensomhed


Hvad kigger ud af krogene
i din sjæls inderste mørke
og banker dig på skuldrene
når du endelig er blevet to?


Ensomhed


Hvad stønner du over skuldrene
på din piges udløsning
når du har givet alt du havde?


Ensomhed


Hvad kan du ikke undvære
og hader som pesten?


Ensomhed


Hvad er det værste du ved?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv gerne kommentarer til digtene - jeg elsker både ris og ros :-)