Going
| |
Stresset ro.
Hvordan kan hjertet banke så roligt, når bevidstheden fyldes med stress, dag for dag, dråbe for dråbe, tikkende som en armeret bombe kun beregnet til evig ødelæggelse og drab. Nervepirrende destruktivt fyldes hjernevindingerne med tågede dæmoners hviskende sindssyge latter, og hævngerrige commandoraids mod et nyfødt ego's vaklende forsøg på at lære at gå - selvstændigt. Hvordan være så bange så længe, når vejrtrækningen er rolig og afslappet og øjnene ikke farer rundt i en forvildet blodskudt dans. Hvordan leve, når livet farer mod sin naturlige slutning, dag for dag, hurtigere og hurtigere. Roligt stress. |
De digtsamlinger og essays, der er på denne blog stammer alle fra perioderne omkring mine skilsmisser. Helt tilbage til det første af dem allesammen - "En Fugl Sidder Stille" - som blev skrevet, da jeg stadig var gift med min første kone og de 3 af mine børns mor.Allesammen kan læses her :-) Inklusive den fulde version af essayet "Dage" med den rigtige slutning :-) Læs og nyd - forhåbentlig :-)
torsdag den 1. september 2016
Going
Etiketter:
Liv
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv gerne kommentarer til digtene - jeg elsker både ris og ros :-)