Andre sider af mig

torsdag den 1. september 2016

Rust

Rust

Gammel kærlighed ruster ikke
si'r de
Gammel kærlighed venter bare på en chance 
til at bryde ud igen
si'r de

Har de set de uendeligt triste aftener
hvor håbet veksler med genkendelsens glæde
og afvisningens stærke nedtur

Har de set de fortabte kys's holdeplads
og mærket nederlagets sviende
lussing
eller følt rusens krampagtige jagt
efter sidste års varme sengeside

Gammel kærlighed ruster ikke
si'r de
og glemmer smerternes genkendelse 
af den sidste aften

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv gerne kommentarer til digtene - jeg elsker både ris og ros :-)