Utopiernes Holdeplads

UTOPIERNES HOLDEPLADS

Jeg har fundet et sted hvor verden står stille et sted du kan komme om du er stor eller lille et sted der ikke stiller de helt store krav som holder varmt om dig fra ankomst til grav. Du møder vel her godt arret i sindet med sjælen i laser og øjnene blindet med mennesker bag dig der kræver og skriger men mindes kun dengang du selv var en kriger En ny Don Quichote men helt uden væbner der glad drog i kamp for at redde andres skæbner blev du sparket omkuld af samfundets blodtørst du glemte jo helt at der kommer du først Men er du først inde bag de skærmende mure går verden i stå med samt dine ure dit liv står i stampe og alt går i tomgang du venter kun på den nærmeste omgang Jeg har fundet et sted hvor verden står stille dér bliver jeg lidt det var jo det jeg ville men kun et par dage eller måneder, eller år sikkert nok bare indtil jeg har lægt mine sår De sår, som jeg ved kommer hastigt igen når jeg drager til kamp mod vindmøller hen For jeg møder en verden der har glemt jeg var til og som nådesløst tromler over hvem den nu vil. Hvis det så nu er muligt jeg bli'r taber igen ja, så ved jeg jo hurtigt hvor jeg så skal ta' hen Til det sted jeg jo kender og hvor ingenting sker hvor jeg kan gå alene og hvor INGEN mig ser.