Sidder stille
En fugl sidder stille
blandt sortsvedne graner
og bryder sit hoved
med mer'
end du aner.
Den tænker på alle de børn
der er døde
De sorte og hvide
de gule og røde.
Og undrer sig over
ét menneskes dårskab
En ung am'rikaner
med begyndende hårtab.
Eller var det en russer
der stammed' fra Volga
Og som havde sorger
derhjemme med Olga.
Dog hvem det end var
er han også borte
Han svandt i et glimt
blev ét med de sorte.
Brændt helt ud til trækul
blæst hen i karnappen
Da sorgernes vægt
trykked' hårdt ned på knappen.
En fugl sidder stille
blandt sortbrændte graner.
Og gløder, helt lille
fyldt op med uraner.
Det æg den sku' lægge
til verdens genfødsel
Var der en, der ku' knække
åh, gud - du var ødsel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv gerne kommentarer til digtene - jeg elsker både ris og ros :-)