Andre sider af mig

torsdag den 1. september 2016

Nytår

Nytår

Isnende skygger af nattemørk angst sniger sig ind i min krop
fylder mit sind med uro og rædsel
sirenernes hylen gennem nytårsnattens gryende slutning varsler
onde tider ?

Savnets skræmmende angstbilleder besætter tredimensionelt min hjerne
kuldegysende snebilleder af dig
natteberuset alkohollammet råbende skrig på hjælp
hvor er du ?

Dansende visioner af væsener med hårede hænder overalt på din krop
fortvivlende kamp for løsrivelse
magtesløse billeder danner sig uden mit ønske
Hvorfor ?

Dørtelefonens hvæs bryder visionernes facade i fragmenter af ingenting
stemmen sødere end honning
nytårsberuset glæde kryber under kølige dyner
Her !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Giv gerne kommentarer til digtene - jeg elsker både ris og ros :-)