Hjerteblod
| |
Stille løber det, farver langsomt verden rød silende og tavst stoppende alle protester kender ingen grænser frygter ingen venner løber væk fra hullet de skar. Stille sidder jeg tilbage, farver langsomt verden sort silende og tavst uden nogen protester frygter ingen grænser kender ingen venner de løb, fra hullet de skar. Stille sætter du ind, farver langsomt min verden lys smilende og tavst, overhører mine protester frygter ikke vennerne kender mine grænser løber, hen til hullet de skar. For mit hjerteblod blev dig dine smil lyste op på min hverdag din latter satte storm i mine lænder din ungdoms sikkerhed beroligede min frygt og fyldte mine årer med brusende blod friskt, rød, varmt og kærligt. Stille sætter vi os sammen, ser vor verdens farver smilende tavst, hører kun hinanden glæder os til vennerne kender vores grænser værner, om hullet der forsvandt. |
De digtsamlinger og essays, der er på denne blog stammer alle fra perioderne omkring mine skilsmisser. Helt tilbage til det første af dem allesammen - "En Fugl Sidder Stille" - som blev skrevet, da jeg stadig var gift med min første kone og de 3 af mine børns mor.Allesammen kan læses her :-) Inklusive den fulde version af essayet "Dage" med den rigtige slutning :-) Læs og nyd - forhåbentlig :-)
torsdag den 1. september 2016
Hjerteblod
Etiketter:
Kvindsk
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv gerne kommentarer til digtene - jeg elsker både ris og ros :-)