ROBOTIC
| |
Et tryk på en kantet knap en kimen vågen bevægelser, der gentager sig selv dagligt tøjet tages på i omvendt rækkefølge morgenmaden spises ritualet fremsiges Og dagen er begyndt. Maskinerne tændes på væggen en susen arbejde bevægelser, der gentager sig selv dagligt træet lægges på i fastlagt rækkefølge kaffepauserne overholdes den rituelle snak Og dagen er snart omme. En kimen fra utallige klokker afslapning fyraften bevægelser, der gentager sig selv dagligt fritidsmasken smøres på i ugedagenes rækkefølge sengetiderne overholdes tøjritualet følges Og dagen er forbi. Men rædslernes tid skal først til at begynde nattens mørke sænker sig over sindet en skræk for det ukendte sniger sig ind i din sjæl og hamrer dine drømme til ukendelighed Uden sans for fastlagte rækkefølger vrider du dig i sengen For du drømmer om en verden hvor hver dag er ny, og næsten uden gentagelser Mareridtet vokser Et tryk på en kantet knap |
De digtsamlinger og essays, der er på denne blog stammer alle fra perioderne omkring mine skilsmisser. Helt tilbage til det første af dem allesammen - "En Fugl Sidder Stille" - som blev skrevet, da jeg stadig var gift med min første kone og de 3 af mine børns mor.Allesammen kan læses her :-) Inklusive den fulde version af essayet "Dage" med den rigtige slutning :-) Læs og nyd - forhåbentlig :-)
torsdag den 1. september 2016
Robotic
Etiketter:
Liv
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Giv gerne kommentarer til digtene - jeg elsker både ris og ros :-)